TED766059-2026
Rammeaftale om teknisk rådgivning til Danmarks Domstole
- Ordregiver
- Domstolsstyrelsen
- Oplyst værdi / estimat
- 5.500.000 DKK
- Frist
- —
- Publiceret
- 4.11.2026
- Leveringssted (NUTS)
- DNK
- Ordregivers adresseområde (NUTS)
- DK011
Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.
Beskrivelse
Rammeaftalen omfatter arkitekt- og i mindre grad ingeniørydelser i form af teknisk rådgivning og bistand som totalrådgivning i forbindelse med de indretnings- og byggesager, som retterne, nævnene eller Domstolsstyrelsen involveres i som lejer eller bruger af lejemål. Sagerne omfatter arbejder i form af istandsættelse, vedligeholdelse, om-, til- og nybygning samt indretning, som skal udføres i forskellige typer ejendomme. Det omfatter fx. både fredede og ikke-fredede ejendomme, historiske ejendomme og arkitekttegnede ejendomme. For alle lejemål gælder det derfor, at opgaverne skal løses med respekt for såvel ejendommenes karakteristika som de funktionelle og æstetiske hensyn, der følger af, at lejeren repræsenterer det danske retsvæsen. Lejemålene er placeret i Danmark. Enkelte lejemål er dog placeret på Færøerne og i Grønland. Opgaverne omfatter rådgivning og bistand i forbindelse med både totalrådgivning om større og mindre om- og tilbygningsarbejder samt om særinstallationer og generel rådgivning i forbindelse med byggesager, vedligeholdelse og inventaranskaffelser. Op mod to tredjedele af rammeaftalens potentielle omsætning afhænger af udfaldet af Danmarks Domstoles kommende flerårsaftale. Estimatet er baseret på en række scenarier, som helt eller delvist kan blive realiseret i rammeaftalens løbetid. Flerårsaftalen forventes ikke at påvirke den overordnede fordeling mellem de forskellige rådgivningsydelser under rammeaftalen. Der henvises til Rammeaftalen, herunder navnlig opgavebeskrivelsen i Bilag 1, for nærmere oplysninger.
Procedure og udbudsmateriale
Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.
Proceduretype (kildens kode)
- restricted
Tildelingskriterier
- Pris
- Kvalitet
Beskrivelser af tildelingskriterier
- Pris bedømmes på grundlag af den samlede evalueringstekniske pris. Den samlede evalueringstekniske pris beregnes på baggrund af de priser, Tilbudsgiver angiver i Rammeaftalens Bilag 7.
- Kvalitet vurderes på grundlag af følgende delkriterier: - Tilbudsgivers hold af nøglemedarbejdere (70 %), jf. Rammeaftalens Bilag 4, afsnit 3. - Tilbudsgivers løsningsbeskrivelse vedrørende leverancesikkerhed (30 %), jf. Rammeaftalens Bilag 2.
Beskrivelser af krav til deltagelse
- Der kræves som minimum en samlet omsætning på 15 mio. DKK i det seneste disponible regnskabsår. Ansøger skal indgive ESPD med oplysninger om ansøgers samlede årsomsætning i det seneste disponible regnskabsår. Oplysningerne afgives i ESPD afsnit IV.B. Når ordregiver anmoder herom, skal ansøger som dokumentation for den økonomiske og finansielle kapacitet fremlægge en erklæring om virksomhedens samlede omsætning i det seneste disponible regnskabsår. Hvis virksomheden har været etableret i kortere tid, skal oplysningerne afgives for den periode, hvor virksomheden har drevet virksomhed, i det omfang oplysningerne foreligger. Ved en sammenslutning af virksomheder, fx. et konsortium, skal oplysningerne i senest disponible årsrapport/årsregnskab afgives for hver af de deltagende virksomheder i sammenslutningen. Baserer virksomheden sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen, fx. et moder- søster- eller datterselskab eller en underleverandør, skal oplysningerne også afgives for disse enheder. Såfremt ansøgeren baserer sig på andre enheders formåen, beregnes omsætningen som ansøgerens og disse andre enheders samlede omsætning i den seneste disponible årsrapport/årsregnskab. Ved en sammenslutning af virksomheder, fx. et konsortium, beregnes omsætningen som virksomhedernes samlede omsætning i den seneste disponible årsrapport/årsregnskab.
- Der kræves som minimum en positiv egenkapital i den seneste disponible årsrapport/årsregnskab. Ansøger skal indgive ESPD med oplysninger om ansøgers egenkapital i det seneste disponible regnskabsår. Oplysningerne angives i ESPD afsnit IV.B. Når ordregiver anmoder herom, skal ansøger som dokumentation fremlægge virksomhedens balance eller et uddrag heraf fra den senest disponible årsrapport eller det senest disponible årsregnskab, hvis offentliggørelse af balancen er lovpligtig i det land, hvor virksomheden er etableret. Såfremt offentliggørelse af balancen ikke er lovpligtig, skal der fremlægges anden dokumentation for virksomhedens egenkapital. Ved en sammenslutning af virksomheder, fx. et konsortium, skal oplysningerne i seneste disponible årsrapport/årsregnskab afgives for hver af de deltagende virksomheder i sammenslutningen. Baserer virksomheden sig på andre enheders økonomiske og finansielle formåen, fx. et moder-, søster eller datterselskab eller en underleverandør, skal oplysningerne også afgives for disse enheder. Såfremt ansøger baserer sig på andre enheders formåen, beregnes egekapitalen som virksomhedens og disse andre enheders samlede egenkapital i den seneste disponible årsrapport/årsregnskab. Ved en sammenslutning af virksomheder, fx. et konsortium, beregnes egenkapitalen som virksomhedernes samlede egenkapital i den seneste disponible årsrapport/årsregnskab.
- Ansøger skal indgive ESPD med en liste over de fem betydeligste sammenlignelige ydelser, jf. punktet Aftalens genstand, som ansøger har udført i løbet af de sidste tre år (36 måneder) inden ansøgningsfristen. Oplysningerne angivers i ESPD afsnit IV.C. Kun referencer, der vedrører ydelser, som er udført på ansøgningstidspunktet, vil blive tillagt betydning ved vurdering af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer, og ved vurdering af, om minimumskravene til teknisk og faglig kapacitet er opfyldt. Hvis der er tale om en igangværende opgave, er det således alene den del af ydelsen, der allerede er udført på ansøgningstidspunktet, som vil indgå i vurderingen af referencen. Hver reference bedes indeholde en kort beskrivelse af den udførte leverance, som tydeligt fremhæver følgende forhold: i. Dato for leverancens påbegyndelse og afslutning. ii. En klar beskrivelse af, hvilke af de under punktet Aftalens genstand anførte ydelser, leverancen vedrørte. iii. Ansøgers rolle(r) og ansvar under udførelsen af leverancen. iv. Leverancens økonomiske værdi. v. Kundens navn (modtager). Er det ikke muligt at angive angive datoen for leverancens påbegyndelse og afslutning, fx. fordi opgaverne er udført løbende i henhold til en rammeaftale, bedes ansøger i beskrivelsen af leverancen oplyse, hvordan datoen er angivet. Der kan maksimalt angives fem (5) referencer, uanset om ansøger er en enkelt virksomhed, om ansøger baserer sig på andre enheders tekniske formåen, eller om der er tale om en sammenslutning af virksomheder, fx. et konsortium. Såfremt der angives mere end fem referencer, vil der alene blive lagt vægt på de fem nyeste referencer. Referencer herudover vil der blive set bort fra. Såfremt det ikke kan afgøres, hvilke referencer, der er de nyeste fem referencer, vil referencerne blive udvalgt ved lodtrækning. Baserer ansøger sig på andre enheders uddannelsesmæssige og faglige kvalifikationer eller faglige erfaringer vedrørende udførelsen af konkrete dele af ydelserne, som rammeaftalen omfatter, skal de konkrete dele af ydelserne under Rammeaftalen udføres af den enhed, som ansøger baserer sig på. Udvælgelsen af ansøgere, som opfordres til at afgive tilbud, sker efter en vurdering af, hvilke ansøgere der har dokumentere de mest relevante leverancer, jf. punktet Aftalens genstand, i forhold til de ydelser, som Rammeaftalen omfatter. Der vil i den forbindelse blive lagt vægt på leverancens karakter, omfang og indhold. Det vil indgå i vurderingen, om referencerne tilsammen dokumenterer relevant erfaring med såvel totalrådgivning som rådgivning til større og mindre om- og tilbygningsarbejder, herunder til indretning. Det vil desuden indgå, om der dokumenteres erfaring med at udføre opgaver for statslige ordregivere. Ved vurderingen af, hvilke ansøgere der har dokumenteret de mest relevante leverancer af sammenlignelige ydelser, vurderes det, i hvor høj grad referencerne tilsammen dokumenterer relevant erfaring med at levere de konkret efterspurgte ydelser. Ansøger vil ikke blive afkrævet yderligere dokumentation for teknisk og faglig kapacitet. Dog forbeholder ordregiver sig ret til at kontakte ansøger eller den i referencen angivne kunde med henblik på at verificere de afgivne oplysninger, herunder referencernes indhold og gennemførelsesperiode.
Oplyste spørgefrister
- 2026-11-23Z
Udbudsmateriale
Aflevering af tilbud
Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori
Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.
- Udbud med forhandling vedrørende totalrådgivning til Vordingborg Kommunes fællesprojekt for Kystbeskyttelse af Præstø by
Vordingborg Kommune
- Digital Oblique Image Acquisition and AT 2027-2030
Klimadatastyrelsen
- AAB Vejle, Nye almene boliger på Nordholmen, Delområde 3 – Udbud i totalentreprise
AAB, Vejle
- Udbud af konsulenter til lavbunds- og vådområdeprojekter indenfor Grøn Trepart
Mariagerfjord kommune
- Dynamisk indkøbssystem til indkøb af teknisk rådgivning og bistand
Kalundborg Forsyning A/S
- Markedsdialog vedrørende Udbud af rammeaftale om konsulentydelser til program- og projektledelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse