Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED778689-2026

Renovering af afdeling 11 Kapellanvej 25-35 og 34-36 og afdeling 13 Taarnvang 1 - 19 og 6 – 22, Holbæk

Ordregiver
Byggeforeningen af 1933 (”BYG33”)
Oplyst værdi / estimat
86.600.000 DKK
Frist
—
Publiceret
9.11.2026
Leveringssted (NUTS)
DK041, DNK, DK022
Ordregivers adresseområde (NUTS)
DK022

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
Renoveringen af Afdeling 11 Kapellanvej 25-35 og 34-36 & Afdeling 13 Taarnvang 1 - 19 og 6 – 22 i Holbæk udføres parallelt. Udbuddet gennemføres som udbud med forhandling efter udbudslovens afsnit II, jf. §§ 61-66. Årsagen til at udbuddet gennemføres som udbud med forhandling er, at Byggeforeningen af 1933 (herefter Byg33) ønsker en drøftelse af, hvilke projektmæssige og aftalemæssige forhold, der har væsentlig betydning for tilbuddet. Da er tale om et samlet udbud af en totalrådgiveraftale og en hovedentrepriseaftale, bundet sammen af en fælles samarbejdsaftale. Ansøgeren skal bestå af et team. På samme måde afgiver de prækvalificerede teams ét samlet tilbud på opgaven. Projektet udbydes samlet, da det er BYG33’s vurdering, at realiseringen af opgaven sker mest hensigtsmæssigt i en samlet aftale med henblik på at minimere omkostninger til grænseflader og forenkle koordinerings- og ansvarsforhold. Udbuddet omfatter to faser: en ansøgningsfase og en tilbudsfase herunder eventuelt en eller flere forhandlingsrunder. Udbudsbetingelserne indeholder de formelle betingelser for gennemførelse af udbudsprocessen. Det er derfor vigtigt, at ansøgere, og senere de udvalgte tilbudsgivere, sætter sig grundigt ind i dette dokument.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • neg-w-call

Tildelingskriterier

  • Pris
  • Organisation og CV'er
  • Opgaveløsning

Beskrivelser af tildelingskriterier

  • Tilbudsgiverne skal udfylde og aflevere tilbudslisten, bilag 2.02. Tilbudslisten skal være underskrevet af tilbudsgiveren. Ved vurderingen af underkriteriet ”Pris” vil BYG33 lægge vægt på at: a) at totalrådgiverens faste honorar er så lavt som muligt (30%) b) at hovedentreprenørens tillægsprocent er så lav som muligt (70%) BYG33 tildeler point på baggrund af en lineær interpolationsmodel for henholdsvis delkriterium a) og b). Delkriterium a) vægter 30 % og delkriterium b) vægter 70 %. De tilbudte procentsatser omregnes automatisk til kroner og ører (tilbudssummer) via tilbudslisten. Det er tilbudssummerne, der indgår i vurderingen. Der regnes med to decimaler. Tilbuddet med det laveste totalrådgiverhonorar tildeles 10 point. 0 point vil derefter svare til et tilbud med det laveste totalrådgiverhonorar tillagt 25 %. Tilbud med totalrådgiverhonorar mellem disse to yderpunkter tildeles point ved lineær interpolation. Tilbuddet med det laveste entreprenørtillæg tildeles 10 point. 0 point vil derefter svare til et tilbud med det laveste entreprenørtillæg tillagt 25 %. Tilbud med entreprenørtillæg mellem disse to yderpunkter tildeles point ved lineær interpolation. For vurderingen af begge tilbudssummer gælder det, at spredningsprocentsatsen er fastsat på baggrund af den forventede, maksimale spredning af de indkomne tilbud. Hvis den faktiske spredning mellem de indkomne tilbud overstiger 25 % og er under eller lig 30 %, forhøjes procentsatsen for spredningen til 30 % i den lineære interpolationsmodel, og så fremdeles i intervaller på 5 procentpoint.
  • Denne del af tilbuddet skal indeholde to dele: Organisationsplan for projekteringsfasen og udførelsesfasen med redegørelse for den organisation og bemanding, der skal gennemføre opgaven. Organisationsplanen bør også vise, i hvilket omfang de tilbudte nøglepersoner konkret er allokeret til projektet i de forskellige faser beregnet ud fra en fuldtidsstilling på 37 timer opgjort i procent. CV’er for de nøglepersoner, som varetager rollerne i organisationsplanen med angivelse af nøglepersonens relevante uddannelse, kvalifikationer og erfaringer. CV’et må anføre op til fem referencer fra tidligere opgaver, som tilbudsgiver vurderer, er særlig relevant for den aktuelle opgave. CV’et bør beskrive nøglepersonens konkrete rolle på de særligt relevante opgaver og begrunde, hvorfor de tidligere opgaver viser, at nøglepersonen har erfaring, som er særligt relevant for den aktuelle opgave. Der må maksimalt vedlægges fem CV’er i alt. Organisationsplanen må maksimalt fylde 1 A3-side (eller 2 A4-sider). Fylder organisationsplanen mere end 1 A3-side er det alene den første A3-side, der indgår i bedømmelsen. Kun de første fem referencer på CV’et fra tidligere projekter, som tilbudsgiver vurderer, er særlig relevant for det aktuelle projekt, vil indgå i evalueringen. CV’et må fylde max. 2 A4-sider. Fylder CV’et mere, vil kun de første to A4-sider indgå i evalueringen. Ved vurdering af underkriteriet vil BYG33 lægge vægt på i hvor høj grad: a) Organisationsplanen er enkel og viser en robust organisation med klare og logiske kompetence- og ansvarsforhold, der understøtter projektet og BYG33’s organisation, viser forståelse for det at arbejde i beboernes hjem og modvirker tab af viden mellem faser. b) De tilbudte nøglepersoner har konkret og relevant uddannelse, erfaring og kompetencer i forhold til deres rolle i organisationen, og at disse nyttiggøres i organisationen og projektet. Der vil særligt blive lagt vægt på følgende roller: • Entreprenørens projektleder med ansvar for kalkulation • Byggelederen/entrepriselederen ved hovedentreprenør. Her lægger BYG33 særlig vægt på entrepriselederens erfaring med almen boligrenovering • Projektleder ved rådgiver/Projekteringslederen med ansvar for budget • Sagsarkitekten • Sagsingeniøren Samme person må gerne varetage flere roller. I evalueringen af evt. supplerende CV’er vil BYG33 lægge særlig vægt faglighed og deres relevans i den tilbudte organisation og på, hvordan de supplerer de øvrigt tilbudte kompetencer.
  • Denne del af tilbuddet skal indeholde tilbudsgiverens beskrivelse i ord og billeder, hvordan tilbudsgiveren konkret foreslår at løse følgende opgaver, og hvilke værktøjer teamet konkret vil anvende i forbindelse med løsningen: Delopgave 1 - Samarbejde, projektmodning og økonomi: Teamet skal beskrive, hvordan totalrådgiver og hovedentreprenør sammen med BYG33 vil organisere og gennemføre den tidlige samarbejdsfase fra kontraktstart frem mod overgangen til udførelse. Beskrivelsen skal redegøre for, hvordan teamet vil sikre fremdrift i projekteringen, rettidige beslutninger, løbende kalkulation og budgetopfølgning samt identifikation, håndtering og placering af projektets risici. Teamet skal beskrive de konkrete værktøjer og mødefora, der anvendes, og hvordan BYG33 løbende får et klart beslutningsgrundlag vedrørende kvalitet, økonomi, tid og risiko. Delopgave 2 - Beboerinddragelse, genhusning og tilbageflytning: Teamet skal beskrive, hvordan beboerne inddrages i projektudviklingen, herunder hvornår og om hvilke forhold beboerne får mulighed for indflydelse, og hvordan input registreres, vurderes og synliggøres i projektet. Teamet skal desuden beskrive sin tilgang til kommunikation og varsling i forbindelse med genhusning samt koordinering frem mod tilbageflytning efter renoveringen i samarbejde med BYG33. Delopgave 3 - Kvalitet i den gentagne boligrenovering: Teamet skal beskrive, hvordan kvaliteten sikres fra de første udførte arbejder og videre gennem den samlede renovering. Beskrivelsen skal blandt andet redegøre for, hvordan teamet vil anvende prøve-/referencearbejder, kvalitetssikring, erfaringsopsamling og opfølgning på gentagne arbejder, samt hvordan skjulte eller uforudsete eksisterende forhold registreres og håndteres. Teamet skal desuden beskrive, hvordan fejl og mangler identificeres og afhjælpes, f.eks. ved brug af mestergennemgang så boligerne kan afleveres indflytningsklare. Forslag til opgaveløsning. Det bemærkes, at det fulde forslag ikke nødvendigvis vil indgå i det videre forløb. Der må afleveres max. 2 A3-sider (eller max. 4 A4-sider) med illustrationer, tegninger og tekst. Fylder besvarelsen mere, vil kun de første af de angive sidetal indgå i evalueringen. Ved vurdering af underkriteriet vil BYG33 lægge vægt på: a) I hvor høj grad besvarelsen som helhed viser viden om og forståelse for projektet og dets risici og muligheder, den almene bygherre, samarbejdsmodellens muligheder og håndtering af projektets tid, kvalitet og økonomi. b) I hvor høj grad besvarelsen som helhed er understøttet af nøglepersonernes relevante kompetencer, konkrete og anvendelige tiltag og værktøjer, herunder om der er en tydelig kobling mellem personens erfaring og de konkrete tiltag/værktøjer. BYG33 vil i sin vurdering særligt lægge vægt på, i hvor høj grad: c) Beskrivelsen viser en tydelig og konkret plan for, hvordan det sikres, at projektet kommer rettidigt fra start, at tidsplanen og økonomien overholdes, og at BYG33 har klare og tydelige beslutningsgrundlag. d) Beskrivelsen viser en konkret og relevant tilgang til inddragelse og håndtering af beboerne, som understøtter en rettidig og relevant indflydelse, der kan aflæses i projektet. e) Beskrivelsen viser en konkret og proaktiv tilgang til sikring af kvalitet i udførelsen, så fejl og mangler minimeres, og at tilgangen til afhjælpning af fejl og mangler er hurtig og effektiv og sikre færrest mulige gener for beboerne.

Beskrivelser af krav til deltagelse

  • For at kunne komme i betragtning skal ansøgeren opfylde de seks nedenstående krav til nettoomsæt-ning, egenkapital og soliditetsgrad i det seneste offentliggjorte årsregnskab: Mindstekrav totalrådgiver: Nettoomsætning 6.000.000 DKK Egenkapital 1.000.000 DKK Soliditetsgrad 20 % Mindstekrav hovedentreprenør: Nettoomsætning 50.000.000 DKK Egenkapital 10.000.000 DKK Soliditetsgrad 20 % Det bemærkes, at nøgletallene ikke behøves oplyst eller dokumenteret i ansøgningen, idet ansøgeren i stedet i ESPD’ets Del IV, pkt. α, erklærer, at ansøgeren lever op til mindstekravene. Hvis ansøgeren ikke opfylder et eller flere af de stillede krav, henledes opmærksomheden på mulighe-den for efter udbudslovens § 144 at støtte ansøgningen hos andre virksomheder.
  • For at sikre, at ansøgerteamet besidder den nødvendige faglige kompetence, er det et krav, at ansøgerteamet skal kunne dokumentere mindst én reference, der viser: a) Erfaring med almen boligrenovering med en entreprisesum større end 50 mio. kr. ekskl. moms b) Erfaring med renovering af enkelthuse eller rækkehuse c) Erfaring som rådgiver med beboerinddragelse i forbindelse med en almen boligrenovering Det samme referenceprojekt kan godt dokumentere erfaring med flere af kravene angivet ovenfor. Hvis ansøgerteamet ikke opfylder et eller flere af de stillede krav, henledes opmærksomheden på muligheden for efter udbudslovens § 144 at støtte ansøgningen på den tekniske og faglige formåen hos andre virksomheder. Referencerne må på ansøgningstidspunktet ikke være ældre end 3 år for rådgiverreferencer og 5 år for entreprenørreferencer. Projekterne skal være afsluttet, dvs. at der skal være gennemført en (del)aflevering iht. AB 18 § 45 eller ABT 18 § 43. Projekterne må gerne være igangværende, men der skal være afholdt delaflevering i overensstemmelse med AB 18 § 45/ABT 18 § 43. Ansøgeren kan vedlægge referencerne i et selvstændigt dokument, men i så fald må hver reference kun fylde en A4-side med letlæselig skrift. Fylder referencen mere end en A4-side, vil BYG33 alene tage den første A4-side med i evalueringen. Ansøgerne kan benytte Bilag 02.5 ”Referenceskema til PQ-ansøgningerne” til dokumentation af referencer. Der må maksimalt vedlægges fem referencer i alt.
  • BYG33 vil prækvalificere fire ansøgere til at deltage i forhandlingerne og tilbudsgivningen. Hvis der er mere end fire ansøgere, der opfylder mindstekravene, vil BYG33 på grundlag af de referencer, som ansøgerne har vedlagt sin ansøgning, vælge de fire bedst egnede til at deltage i tilbudsfasen. Ansøgeren kan vedlægge i alt fem referencer inkl. de referencer, der vedlægges til opfyldelse af mindstekravene til den tekniske og faglige formåen, jf. pkt. 6.2. BYG33 vil alene se på de første fem referenceprojekter vedlagt ansøgningen. Ansøgeren kan udfylde referenceskema til PQ-ansøgninger, jf. Bilag 02.5, med en angivelse af, hvilke referencer der bør anvendes til brug for BYG33’s vurdering af mindstekrav til egnethed og udvælgelse. BYG33 vil dog foretage egen vurdering heraf. Ansøgeren kan vedlægge referencerne i et selvstændigt dokument, men i så fald må hver reference kun fylde en A4-side med letlæselig skrift. Fylder referencen mere end en A4-side, vil BYG33 alene tage den første A4-side med i evalueringen. Hvis ansøger støtter sin ansøgning på den tekniske og faglige formåen hos andre virksomheder, skal det skal tydeligt fremgå, hvilken virksomhed der besidder referencen. Udvælgelsen af ansøgere vil ske som en samlet vurdering af de vedlagte referencer og deres relevans i forhold til de udbudte aftaler. Det vægter positivt, at teamet har fælles referencer. BYG33 lægger særligt vægt på i hvilket omfang ansøgerens referencer viser erfaring med: a) almen boligrenovering med beboerinddragelse og genhusning b) tidlig entreprenørinddragelse. En almindelig totalentreprise vurderes ikke som tidlig entreprenørinddragelse. c) klimasikring, LAR eller tilsvarende håndtering af regnvand Hvis referencen vedrører en igangværende opgave, vil en del af bedømmelsen af referencen være, hvor langt i udførelsen opgaven er. (Bemærk, at referencer, der skal dokumentere opfyldelsen af mindstekravene beskrevet i afsnit 5 ovenfor, skal være (del)afleveret iht. AB 18 § 45/ABT 18 § 43.) BYG33 vil desuden kun lægge vægt på referencer fra en virksomhed, hvorpå ansøgeren støtter sin ansøgning efter udbudslovens § 144, hvis og i det omfang, ansøgeren har afleveret færre end fem referencer. Støttes en ansøgning i medfør af udbudslovens § 144 på mere end én virksomhed, gælder dette tilsvarende i den rækkefølge, de pågældende virksomheder nævnes i ansøgningen. Følgende oplysninger bør angives for hver reference: 1) Bygherrens navn og kontaktperson 2) Kort beskrivelse af projektet 3) Projekt-/entreprisesum ekskl. moms 4) Udførelsestidspunkt, herunder om opgaven er afsluttet 5) Kort beskrivelse af, hvilke roller og opgaver ansøgeren har varetaget i projektet 6) Kort beskrivelse af den tidlige entreprenørinddragelse

Udbudsmateriale

Aflevering af tilbud

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.