Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED193145-2026

Projektkonkurrence Techcollege

Oplyst værdi / estimat
Frist
Publiceret
20.3.2026
Leveringssted (NUTS)
DK050, DNK

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Tildeling

Vinderlisten dækker bekendtgørelsen. Denne visning har ikke en sikker kobling mellem hver vinder, delkontrakt, værdi og udløbsdato. Se originalen for fordelingen.

Kontrakt indgået: 7.1.2026

Beløb er offentliggjorte værdier i bekendtgørelser og kan omfatte flere delkontrakter, rammeaftalelofter og estimater. De viser ikke faktisk omsætning eller forbrug. Valutaer summeres hver for sig uden omregning. Manglende beløb er ikke nul. Se datagrundlag og metode.

Beskrivelse
A.P. Møller Fonden ønsker med udskrivelsen af denne projektkonkurrence, med forudgående prækvalifikation, at modtage forslag til, hvordan den nuværende campus på Techcollege, Øster Uttrup Vej 1-5, Aalborg, kan transformeres til et sammenhængende og attraktivt studie- og læringsmiljø med fokus på fællesskaber. Visionen er at skabe et motiverende uddannelsesmiljø i særklasse, hvor eleverne aktiveres og inspireres til at udvikle stærke faglige og sociale fællesskaber blandt skolens mange forskellige uddannelser – og hvor de bygningsmæssige rammer skaber stolthed blandt eleverne over at være en del af uddannelsesfamilien på Techcollege. Techcollege skal være kendt for at have et unikt og attraktivt studiemiljø – der tiltrækker flere elever til både erhvervs- og gymnasieuddannelserne. Endvidere skal projektet åbne skolen for omverdenen og skabe grobund for, at foreninger og skolens samarbejdspartnere kan benytte faciliteterne, således at den nye campus ikke blot bliver en ramme for fællesskab på skolen, men også et fællesskab, der rækker ud mod det omgivende samfund. Med de nye og stærkt forbedrede bygningsmæssige rammer forventes projektet desuden markant at løfte og styrke trivsel og læring for de mere end 7000 elever fra erhvervsuddannelserne, teknisk gymnasium og folkeskolen, som årligt har deres gang på Øster Uttrup Vej. Arkitektkonkurrencen omfatter to overordnede indsatser: Delprojekt A omfatter opførelsen af et nyt ”Hjerterum”, der skal være et dynamisk og centralt samlingspunkt for både de sociale og faglige fællesskaber på campus, samt en idrætshal og en multisal, der skal fungere som fleksibel samlingssal for interne og eksterne aktiviteter. Delprojekt B understøtter realiseringen af den samlede vision for projektet og omfatter bl.a. ombygning af eksisterende bygninger, anlæg af nye udemiljøer, en styrket infrastruktur samt etablering af nye forbindelser mellem eksisterende bygninger. Arkitektonisk skal de to delprojekter dog udgøre ét samlet projekt med et fælles gennemgående udtryk, og arkitektkonkurrencen gennemføres derfor som én samlet konkurrence. Delprojekt A finansieres gennem en donation fra A.P. Møller Fonden suppleret af finansiering fra Techcollege, mens delprojekt B egenfinansieres af Techcollege. Økonomisk ramme for det samlede projekt er i alt 213 mio. DKK ekskl. moms. Rammen omfatter både Techcollege’ egenfinansiering og bevillingen fra A.P. Møller Fonden. Den økonomiske ramme dækker alle håndværkerudgifter, nedbrydninger, miljøsanering, anlægsarbejder, vejrligsforanstaltninger, udtørring, forbrug, byggeplads, bygherreleverancer og uforudseelige udgifter, og er ekskl. alle bygherreudgifter og indeksering. Ansøgere (totalrådgiver) skal være arkitektvirksomhed. Udvælgelse af prækvalificerede deltagere til projektkonkurrencen vil ske ved en samlet vurdering af ansøgers egnethed til opgaven, herunder kompetencer i organisationen og erfaring fra sammenlignelige projekter. Der lægges vægt på: • Indholdet i de fremsendte referencer, herunder hvilke ansøgere, der har dokumenteret arkitektonisk stærke og relevante referencer i forhold til den udbudte opgave. • Det vægtes positivt, hvis referencen er et færdigudført projekt subsidiært et projekt under udførelse. • Nøglepersoner med stærke kompetencer til varetagelsen af lignende roller og erfaring fra projekter af tilsvarende kompleksitet og karakter. • Hvis flere end fire ansøgere har kvalifikationer, der er ligeværdige, vil de fire ansøgere, der samlet set vurderes at give et varieret deltagerfelt og den bedste konkurrence blive udvalgt. Antal deltagere, som er SMV'er: 4 stk. // Antal deltagere fra udlandet: 0 stk. Der blev afholdt elektronisk auktion og der blev modtaget 4 stk.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • restricted

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.