Gå til hovedindhold
UdbudsScanner
Alle udbud
TED325216-2026

Projektkonkurrence Køge Bugt Strandpark

Oplyst værdi / estimat
Frist
Publiceret
12.5.2026
Leveringssted (NUTS)
DK021, DNK

Dataposten opdateret . Datakilder, dækning og beregningsmetode.

Beskrivelse
Strandparken er anlagt som et kystbeskyttelsesprojekt med et 7 km langt fremskudt dige, der sikrer de bagvedliggende byområder i Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Greve og Ishøj Kommuner mod vandstandsstigninger. Projektet skabte samtidig naturområder hvor der er opstået et meget rigt og varieret dyreliv i og omkring inddæmmede søer, enge, klitter og strandarealer. Hele området har stor rekreativ værdi med grønne områder, stier, søer og strande til fritids- og undervisningsaktiviteter, sport og kulturarrangementer. Strandparken er forbundet af en 10 km lang hovedsti, der sammenkæder området på langs, suppleret af mindre stier, der skaber forbindelser til lystbådehavne, klitområder, tilstødende boligområder m.v. Områdets rekreative anvendelse er understøttet af en række mindre bygninger, der bl.a. rummer cafeer, iskiosker, toiletter, depoter m.v. Bygningerne er de oprindelige fra da Strandparken blev anlagt, og de er meget nedslidte og ikke længere tidssvarende. I de kommende år skal kystbeskyttelsesprojektet udbygges, så digerne forhøjes med en meter, så de kan modstå fremtidens forventede vandstandsstigninger. Kystbeskyttelsesprojektet er ikke direkte en del af projektkonkurrencen. A.P. Møller Fonden har doneret midler til en modernisering og udvikling af områdets rekreative faciliteter i form af dets bygninger, kystnære anlæg og stisystemer. Dette projekt – og totalrådgiveren til varetagelse heraf – skal findes gennem denne projektkonkurrence. Udvikling og anlæg af nye bygninger og stisystemer gennemføres som et særskilt projekt, uafhængigt af kystbeskyttelsesprojektet. Projektkonkurrencen vedrører således udformningen af nye bygningsanlæg og et kvalitativt løft af stiområder, der skal udvide Strandparkens målgruppe, og sæsonforlænge tilbuddene med flere helårsåbne funktioner og en øget inddragelse af uderum. Stisystemer skal forstærke sammenhængen i området og understøtte og bidrage til øget aktivitet og bevægelse samt underbygge oplevelser og formidling af områdets særlige natur. Dette omfatter både hovedstien, der gennemløber hele området – og etablering af nye, sekundære aktivitets- og oplevelsesstier, der kan kobles til de eksisterende – eller ved en gentænkning af de eksisterende. Bygningerne skal både løses som individuelle projekter med en tydelig egen identitet – og samtidig bidrage til oplevelsen af Strandparken som en sammenhængende helhed. ANSØGNINGENS INDHOLD: Obligatorisk: 1. Udfyldt ESPD (Pdf format) 2. Serviceattest fra Erhvervs- og selskabsstyrelsen, der maksimal må være 6 mdr. gammel fra ansøgningsfristen. 3. Referencer (Pdf format) Maks 5 referencer ialt, 2 A4 sider pr. reference som bilag til ESPD 4. CV’er (Pdf format) Maks 2 A4 sider pr. CV 5. Tro- og loveerklæring vedr. Ruslandsanktioner. Hvis relevant: 6. Udfyldt støtteerklæring vedr. økonomisk og teknisk formåen Indeholder ansøgningen ikke ovennævnte oplysninger, er udbyder berettiget til at afvise ansøgningen. Udbyder forbeholder sig dog retten til at indhente supplerende oplysninger vedrørende ansøgningen i den udstrækning, det er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Udvælgelse af prækvalificerede deltagere til projektkonkurrencen vil ske ved en samlet vurdering af ansøgers egnethed til opgaven, baseret på erfaring fra sammenlignelige projekter samt de tilbudte kompetencer i organisationen. Der vil blive prækvalificeret fire (4) ansøgere til deltagelse i projektkonkurrencen. For referencerne lægges der vægt på: • At indholdet i de fremsendte referencer dokumenterer arkitektonisk og landskabelige fagligt stærke og relevante referencer i relation til den udbudte opgave. • At referencer dokumenterer rekreative faciliteter, der understøtter fællesskab, offentlig brug og outdoorprojekter af tilsvarende karakter og størrelse samt med et stærkt samspil mellem natur, landskab og bygninger. • At referencer dokumenterer gennemførte eller fremskredne projekter. Jo længere fremme en reference befinder sig ydelsesmæssigt på ansøgningstidspunktet, jo større vægt tillægges den. • Referencer hvor ansøger har været totalrådgiver. • Referencer fra underrådgivere tillægges værdi hvis underrådgiveren er repræsenteret iblandt organisationens nøglepersoner. Vedrørende organisation og CV’er lægges der vægt på: • At nøglepersoner besidder stærke kompetencer til varetagelsen af lignende roller og erfaring fra projekter af tilsvarende kompleksitet og karakter. • At de tilbudte nøglepersoner i organisationen fremstår som et stærkt og kompetent team til varetagelse af projektet på såvel de kreative som de styringsmæssige discipliner. • At den tilbudte organisation sandsynliggør en smidig og kompetent proces både internt og eksternt Hvis der findes flere end fire velkvalificerede ansøgere, vil de fire ansøgere, der samlet set vurderes at give et varieret deltagerfelt og den bedste konkurrence blive udvalgt. Deltagerfeltets variation skal udgøre en variation i erfaring og arkitektur. Variation i erfaring skal forstås som en variation i brancheerfaring og mulighed for at understøtte en branchefornyelse. Variation i arkitektur skal forstås som en variation i formsprog, udtryk og konceptuel projekttilgang blandt de prækvalificerede, baseret på de fremsendte referencer.

Procedure og udbudsmateriale

Oplysninger fra bekendtgørelsen kan dække flere delkontrakter. Listerne nedenfor er separate uddrag; rækkefølgen kobler ikke et kriterium til en beskrivelse eller delkontrakt. Kontrollér krav, vægtning, frister, optioner og eventuelle rettelser i originalmaterialet.

Proceduretype (kildens kode)

  • restricted

Beskrivelser af krav til deltagelse

  • Ansøger skal opfylde følgende mindstekrav til økonomisk og finansiel formåen og dokumentere: • En soliditetsgrad på minimum 15 % for hvert af de tre (3) seneste afsluttede regnskabsår. Hvis ansøger baserer sig på andre enheders formåen, skal både ansøgers og de støttende enheders egenkapital og aktiver anvendes ved udregningen af soliditetsgraden. Er ansøger en sammenslutning, skal samtlige deltageres egenkapital og aktiver anvendes ved udregningen. Med ”det senest afsluttede regnskabsår” forstås det seneste regnskabsår, for hvilket der foreligger et godkendt årsregnskab. Hvis oplysningerne vedrørende soliditetsgrad ikke er til rådighed for hele den periode, der anmodes om, angives den dato, hvor virksomheden blev etableret, eller den økonomiske aktør startede sin virksomhed samt soliditetsgrad for de foreliggende regnskabsår. Inden der gennemføres eventuel tildeling af kontrakten vil bygherren forlange nedenstående dokumentation som fremsendes: Dokumentation for minimumskrav til egnethed - økonomisk og finansiel formåen - via revisorpåtegnede årsrapporter indeholdende de i ESPD refererede tal for soliditetsgrad og egenkapital.
  • Ansøger skal opfylde følgende mindstekrav til økonomisk og finansiel formåen og dokumentere: • En positiv egenkapital for hvert af de seneste tre (3) afsluttede regnskabsår. Hvis ansøger baserer sig på andre enheders formåen, skal både ansøgers og de støttende enheders egenkapital og aktiver anvendes ved udregningen af soliditetsgraden. Er ansøger en sammenslutning, skal samtlige deltageres egenkapital og aktiver anvendes ved udregningen. Med ”det senest afsluttede regnskabsår” forstås det seneste regnskabsår, for hvilket der foreligger et godkendt årsregnskab. Hvis oplysningerne vedrørende egenkapital ikke er til rådighed for hele den periode, der anmodes om, angives den dato, hvor virksomheden blev etableret, eller den økonomiske aktør startede sin virksomhed samt egenkapital for de foreliggende regnskabsår. Inden der gennemføres eventuel tildeling af kontrakten vil bygherren forlange nedenstående dokumentation som fremsendes: Dokumentation for minimumskrav til egnethed - økonomisk og finansiel formåen - via revisorpåtegnede årsrapporter indeholdende de i ESPD refererede tal for soliditetsgrad og egenkapital.
  • Ansøger skal vedlægge referencer, der dokumenterer erfaring med tilsvarende eller sammenlignelige opgaver, som ansøgeren har udført. Hermed forstås opgaver som demonstrerer arbejde med rekreative projekter der understøtter fællesskab og offentlig brug eller andet sammenligneligt byggeri hvad angår type, skala, karakter og kompleksitet. Ansøger må maksimalt vedlægge i alt 5 (fem) referencer for udførte eller igangværende (under udførelse eller under projektering) projekter på hver maks. 2 stk. A4 side. • 3 referencer skal være for bygningsprojekter i en landskabelig kontekst • 1 reference skal være for et landskabsprojekt • 1 reference skal være et kystnært anlæg eller et lignende projekt Referencer må maksimalt være 10 år gamle. Dette skal forstås således at rådgivers ydelser frem til 1 års gennemgang skal være afsluttet maksimalt 10 år før fristen for anmodning om prækvalifikation. Ordregiver tillader referencer udført inden for de seneste 10 år med henblik på at sikre en bred og reel konkurrence, i overensstemmelse med principperne om ligebehandling og proportionalitet. En udvidet referenceperiode er begrundet i, at projekter af den udbudte karakter ofte gennemføres med længere tidsintervaller, og at der gives mulighed for at flere mindre og mellemstore tegnestuer kan dokumentere relevant erfaring. Ordregiver vurderer, at referencer op til 10 år tilbage fortsat er egnede til at dokumentere ansøgernes kompetencer i forhold til den konkrete opgave. Hvis ansøger vedlægger flere referencer end det tilladte antal, vil bygherre vurdere ansøgningen på baggrund af de fem (5) først anførte referencer, og se bort fra eventuelle referencer, som måtte være anført derefter. De enkelte referencer skal oplyse følgende: • Kort beskrivelse af opgaven • Bruttoareal og/eller anlægsareal • Opførelsesår fra projektstart til aflevering • Anlægssum excl moms • Ansøgers rolle i projektet • Projektets stade på ansøgningstidspunktet Udbyder kan foretage vurdering af relevans, kompleksitet og faglighed på tidligere udførte opgaver bl.a. gennem indhentning af supplerende oplysninger hos tidligere bygherrer. Referencerne oplyses ikke i selve ESPD’et men afleveres som en selvstændig, samlet pdf fil.
  • Ansøger skal aflevere en kortfattet organisationsbeskrivelse inkl. diagram (1 A4 side), der kort redegør for rollefordelingen blandt teamets nøglepersoner og bygherren. Ansøger skal aflevere CV-er på følgende tilbudte nøglepersoner, som efterfølgende vil være bindende for den vindende totalrådgiver, og ikke kan udskiftes uden bygherrens godkendelse. Personlige referencer på CV´er må ikke være mere end 10 år gamle. • CV 1 Projekteringsleder, totalrådgiver • CV 2 Projektleder, arkitekt • CV 3 Sagsarkitekt • CV 4 Sagsarkitekt, landskab • CV 5 Projektleder, ingeniør • CV 6 Byggeleder Ovenstående CV-er må maks. fylde 2 stk. A4-side pr. CV. Ansøger kan efter eget valg lade den samme person varetage flere af ovenstående nøgleroller. I så fald vil CV´et blive vurderet i forhold til begge roller. Der ønskes ikke tilsendt yderligere CV´er.

Udbudsmateriale

Aflevering af tilbud

Andre bekendtgørelser i samme CPV-kategori

Nyeste bekendtgørelser med samme firecifrede CPV-kategori. Listen kan omfatte både åbne udbud og historik.